Gammel dansk retskrivning: Aa, Å og navneord med stort

Når du læser gamle danske dokumenter, støder du hurtigt på stavemåder, der ser forkerte ud for nutidens øjne: »Aar« i stedet for »år«, og navneord som »Manden« og »Huset« skrevet med stort. Det er ikke fejl – det er datidens korrekte retskrivning. Denne artikel forklarer de vigtigste forskelle.

»Aa« i stedet for »Å«

Bogstavet Å blev først officielt indført i dansk med retskrivningsreformen i 1948. Før da skrev man lyden med dobbelt-a: »Aar« (år), »Maal« (mål), »paa« (på). Når du tyder en tekst fra før 1948, skal du altså forvente »Aa« – og en god transskription bevarer det, så teksten forbliver tro mod originalen.

Navneord med stort begyndelsesbogstav

Indtil reformen i 1948 blev alle navneord skrevet med stort begyndelsesbogstav – ligesom på tysk i dag. »Manden gik over Marken til Kirken« ville altså stå med tre store bogstaver. Det er en af de tydeligste markører for, at en tekst er gammel, og det er vigtigt at vide, så man ikke fejltolker det som tilfældig stavning.

Reformen i 1948

Retskrivningsreformen den 1. oktober 1948 ændrede dansk skriftsprog markant: navneord fik lille begyndelsesbogstav, »Aa« blev til »Å«, og enkelte verbformer blev moderniseret. Tekster fra før og efter ser derfor påfaldende forskellige ud – et nyttigt holdepunkt, når du skal datere et udateret dokument.

Vil du have en gammel tekst gjort læsbar uden selv at skulle holde styr på reglerne? MormorsBreve tyder den gotiske skrift og bevarer den historiske retskrivning – upload et foto og se de første sider gratis.